Curriculum Vitae
2021-nu: Slægtsforsker, showman og præstestuderende
Under den lange nedlukning gik jeg i gang med at dygtiggøre mig som slægtsforsker, og blev fast konferencier på Scificon; et årligt event i Randers. Samtidig påbegyndte jeg en efteruddannelse til præst.
Jeg kommer snart til et sogn nær dig!
2018-nu: Freelance foredragsholder
Drømmen om at blive selvstændig fik endelig luft under vingerne, da jeg i 2018 begyndte at holde foredrag om "Virkelighedens Game of Thrones." Takket været Folkeuniversitetet fik jeg snart muligheden for at udvide mit repertoire med slægtsforskning og lokalhistorie.
Netop som jeg skulle til at indgå et kompagniskab og udvide forretningen, så ramte Corona som et lyn fra en klar himmel!
2015-2018: Skoleårene
Jeg var med til at starte Efterskolen Epos op, en skole baseret på konceptet om “legende læring.” Da jeg undervejs flyttede til Holstebro for at stifte familie, så fortsatte jeg som lærervikar og valgfagslærer.
2013-2015: Museumsårene
Som nybagt kandidat i Historie blev jeg kastet ud i et væld af projektansættelser for f.eks. Mosede Fort, Koldkrigsmuseum Stevnsfort og Rudersdal Musseer. Jeg trækker stadig på disse erfaringer når jeg holder foredrag.
Snart flyttede jeg dog til Als for at følge et andet kald.
2004-2012: Studieårene
Som studerende på Københavns Universitet meldte jeg mig ind i enhver forening jeg mødte på min vej, hvilket gav mig mulighed for at foredrage, optræde eller prædike. Jeg har været en del af Historieseminar, Middelaldercirklen, klassikerforeningen Phrontisterium, Dansk Militærhistorisk Selskab, Science Fiction Cirklen, foreningen Fantastik, Studentermenigheden, det Danske Edgar Allan Poe Selskab …
Uden at ane det, så trænede jeg til en fremtid med foredrag.