Jeg tilbyder: Foredrag og undervisning

Landeværn
Siem Forsamlingshus
Herning
Holmsland
Ringkøbing
Skive
Sønderborg
Krimimessen
Skelund
Viborg
Alliance Francaise
brande
augustenborg

Mit faste honorar for et foredrag er som udgangspunkt 3500,- plus transportudgifter. Indgås en aftale med Folkeuniversitetet, følger jeg den almindelige takst.

Som udgangspunkt tager mine foredrag 2 timer (2 x 45 minutter), med indlagt pause og tid til spørgsmål.

Aktuelle Foredrag

Slægtsforskerens Guide til Napoleonstiden

Landeværn og Kystmilits

Gode råd om at finde vej i den vildtvoksende skov af arkivalier fra Napoleonstiden. Fokus ligger på to særlige former for værnepligt kaldet ”landeværn” og ”kystmilits”, som har kastet et stort meget materiale af sig. I mindre grad inddrages også borgervæbninger og ’forstærkningsbataljoner.’ Foredraget vil blive skræddersyet til lige netop jeres egn, hvor foredragholder finder nogle underholdende anekdoter frem fra Rigsarkivet.

Foredraget er baseret på min bog af samme navn.

Natur- og miljøkatastrofer i Danmarkshistorien

Fra heden til Nordic Waste

Havmiljøet har det værre end nogensinde, kystområder står under vand, og folkestemningen er på kogepunktet over den seneste miljøskandale. Hvordan er det gået så galt – og har det nogensinde været anderledes? En tur igennem en danmarkshistorie fuld af afskovning og katastrofale oversvømmelser, men også landvindinger og miljølovgivning helt tilbage fra 1536!

Danske svindelsager

Fra sundtolden til Socialstyrelsen

”Verden vil bedrages” skrev Ludvig Holberg. Det ser sådan ud: Danmark er kendt for krakket i landmandsbanken, museumsdirektøren uden eksamenspapirer, eliteforskning med forfalskede forsøg – samt underslæb i Socialstyrelsen. Foredraget piller ved den ’danske tillid.’ Er vi for naive – eller fører særlige forhold til bedrag?

Mystiske kongemord

Fra Erik Klipping til Olof Palme

Igennem historien har ”konge” været én af de farligste stillinger i verden. Alligevel har der aldrig manglet nye kandidater. Undervejs i foredrags gennemgås en række kendte – og mindre kendte – kongemord, som den dag i dag er forblevet uopklarede. Der undersøges populære konspirationsteorier, og det forklares hvorfor hver generation har brug for at give sit eget bud på en løsning. Til sidst funderes over hvad der ville ske, hvis nogle af disse sager faktisk blev opklaret!

Tidligere Foredrag

Stærke Kvinder

Fra Kleopatra til Victoria

Levede vores forfædre i et patriarkalsk samfund? Måske – men det forhindrede ikke prominente dronninger i at komme til magten. En rejse igennem tiden. Hele vejen fra oldtidens Ægypten – hvor intet mindre end 7 dronninger bar navnet Kleopatra! – til middelalderens Italien og frem til ”kvindernes rædselsherredømme” i 1600-tallets England. Endelig er der dronningen, der fik en hel tidsalder opkaldt efter sig: Englands dronning Victoria, kejserinde af Indien. Foredraget stiller spørgsmål ved om vi overhovedet har brug for stærke ledere. Og har vi nogensinde reelt oplevet kvindeligt lederskab?

Franskmænd der blev danske

Fra huguenotter til prins Henrik

Visse lande synes at være uløseligt knyttet til hinanden. Det være sig igennem fælles sprog & kultur, fælles religion, fælles politik… eller også er der blot tale om Danmark & Frankrig! De første danskere med navne som Turéll og La Cour var huguenotter – franske protestanter på flugt. Andre franskmænd blev inviteret herop – såsom grev Saint-Germain, der skulle indlede en reform af den danske hær. Endelig er nogle blevet danske igennem kongelige ægteskaber…

Da livgarden invaderede Irland

Glemte danske krige

Før 1800-tallets katastrofer var danske tropper blandt Europas bedste, og vandt store sejre under fremmede himmelstrøg. Foredraget oplyser om dansk krigsdeltagelse i Niårs-krigen fra 1688 til 1697, lige fra Irlands sumpe til Cataloniens bjerge. Det er historier om irske og spanske snaphaner, familietræf på slagmarken, og kidnapning af soldater på åbent hav.

Foredraget er baseret på en soldats erindringer fra 1700-tallet, samt på mine feltstudier i Irland.

Pestlæger & Åreladning

Foredraget om fortidens lægevidenskab. Om at beskytte læger mod pest ved hjælp af en primitiv gasmaske. Om at kurere hovedpine ved at bore huller i kraniet. Om at afhjælpe kønssygdomme med en god omgang kviksølvforgiftning. Og om at have blodsugende igler til enhver lejlighed. Bivirkninger af dette foredrag kan indeholde: Rædsel, latter, forundring og oplysning.

Det Tabte Land

I anledning af 100-året for genforeningen

I efteråret 1911 besøgte forfatteren Johannes Jørgensen Sønderjylland – dengang en tysk provins. I 1912 udgav han en bog om sine oplevelser, med titlen Det Tabte Land. Johannes Jørgensen giver et indtryk af et land der – kun 8 år før genforeningen – var fortysket med kejser Wilhelm-postkort, rhinskvin og ”Hotel Stadt Hamburg.” En mini-optræden som Johannes Jørgensen, med oplæsning af udvalgte passager, og fremvisning af fotos fra grænselandet dengang og nu.

Regelbau

Tyske bunkers i dansk tjeneste

Da Anden Verdenskrig var forbi stod Danmark med et imponerende fæstningsanlæg på den jyske vestkyst. Det var blevet bygget af tyskerne for at imødegå en invasion. Nu besad Danmark de tyske kanoner, bunkers og stål, og en ny opgave, som var at forsvare landet. De kanoner man havde arvet, pegede bare i den forkerte retning!

Foredraget gennemgår det danske forsvars bestræbelser på at indarbejde de tyske anlæg i en ny forsvarsplan vendt mod Sovjet, og det store arbejde med at flytte materiel rundt i landet.

Foredraget er baseret på mit arbejde på Koldkrigsmuseum Stevnsfort, samt med Radarbunker Thyborøn.

Thor eller Sankt Olav?

Vikingetidens religioner

Blev danskerne nogensinde kristne? Har vi haft religionskrig i Norden? Og hvem har ejerskabet med vores gamle, hedenske religion? Hvordan og hvorfor har så mange hedenske skikke overlevet?

Det er disse spørgsmål, jeg søger at besvare. Foredraget handler om vekselvirkningen mellem kristendom og hedenskab, og om hvor umuligt det er at lave klare skel – og ikke mindst om det ømme punkt, at stort set al vores viden om hedenskabet stammer fra kristne munke!

Hvorfor er heksens hat spids?

Alle kender den klassiske heks – den gamle kone med spids hat, kost, en sort kat, og måske en gryde til at koge børn i. Men hvorfra stammer disse stereotyper egentlig? Hvilke har hold i virkeligheden? En beretning om middelalderens kættere, renæssancens hekseprocesser, og om kvaksalveri og jødeforfølgelser.