napoleonstiden
den armenske sarkofag
Enkemagerne
Dread Streets
På Sporet af Luther
Mørke guders templer
The Irish Mars
Det kom fra en anden verden
Tharos

Jeg har et lille forfatterskab, som begyndte i fanzines og foreningsblade. Jeg har skrevet en snes faghistoriske artikler og over 30 noveller. Indimellem er det også blevet til enkelte bøger - og endda et par spiludgivelser.

Slægtsforskerens Guide til Napoleonstiden

En indføring i hvordan man skal finde rundt i skoven af arkivalier fra napoleonstiden. Den fungerer også som en guidebog til datidens danske rige.

Bogen kan købes hos Danske Slægtsforskere eller direkte hos forlaget Frydenlund.

Den Armenske Sarkofag

Lydbog jeg indtalte som podcast i forbindelse med en indsamling for Røde Kors i Armenien.

Siden er bogen blev gjort tilgængelig hos Mofibo.

Enkemagerne

Ramsaltet dansk fantasy om en lille gruppe anti-heltes kamp mod et overmenneskeligt herrefolk - skrevet med et glimt i øjet. Handlingen udspiller sig i Det Gamle Ægypten, Centralasien og Grækenland. Fortællingens "gimmick" er, at hovedpersonerne kan lade sig fryse ned, og vågne igen i en senere tidsalder.

Efterfølgende optrådte romanens personer i rollespilsscenariet Rumgudernes Skib.

Romanen kan bestilles hos Saxo.

Dread Streets

Med Bjarke Christensen

Noget så sjældent som et dansk-produceret figurspil, om en filmverden, hvor rivaliserende instruktører (spillerne) kæmper om at instruere skuespillerne (spilbrikkerne). Målet er at lave den mest spektakulære actionscene.

Der blev kun produceret et begrænset oplag, som bestod af et sæt træbygninger, fire tinfigurer og en spilplade. Print-selv-udgaven kan dog stadig downloades hos Wargame Vault.

På Sporet af Luther

Med Jesper Mørk Mønsted

Læringsspil om renæssancen til konfirmander, samt til elever i begyndelsen af udskolingen. Spillerne indtager rollen som katolske munke, der skal rejse renæssancens Tyskland rundt for at indsamle bevismaterialer mod Luther og opnå pavens gunst! Spillet kan vindes ved at svare rigtigt på quiz-spørgsmål, men den ambitiøse spiller kan også vinde ved at sende rivaler i "Skærsilden", eller give sig i kast med sværere "klosterarbejder", såsom at tyde gotiske bogstaver.

Mørke guders templer

Med Henrik Sandbeck Harksen

Noveller af en række danske fantasy-forfattere indenfor genrerne “weird” samt “Sword & Sorcery”, rettet mod et voksent publikum. Bogen skulle egentlig blot have været en "showcase" for nye danske forfattere, men endte med at få et lidt længere liv end ventet, fordi titelnovellen indgik i Christina Elisabeth Ebbesens fantasy-serie Til Aretz Ende.

Bogen kan bestilles hos Saxo.

Andreas Claudianus: The Irish Mars

Med Kjeld Hald Galster

Oversættelse af en dansk soldats erindringer fra Irlandskrigene 1689-1691. Hans fortælling vil nok være en overraskelse for de fleste moderne danskere, da den viser et Danmark, der ikke var bange for at intervenere militært i andre lande for kongens personlige vindings skyld. Selveste den danske livgarde agerede gemene lejesoldater. Selv om fortælleren ikke har meget til overs for de katolske irere de skal bekæmpe, nærer han alligevel en slet skjult beundring for landets ældgamle kultur.

Bogen kan bestilles fra udlandet via Saxo.

Det kom fra en anden verden

Noveller af John W. Campbell Jr.

Min oversættelse af den klassiske kortroman bag fænomenet “The Thing”, skrevet af den legendariske amerikanske redaktør John W. Campbell Jr.

Bogen kan bestilles direkte hos Science Fiction Cirklen.

Tharos

Med Bjarne Sinkjær

Udvidelse til Bjarne Sinkjærs børnerollespil Ulvevinter, hvor jeg bidrog med mindre kendte væsener fra den nordiske mytologi såsom gammen (troldfuglen) og myrlingen. Mine væsener blev rigtig flot illustreret af Jørgen Bech Pedersen.